Aqualunes verden havde altid været et sted, hvor vand og liv dansede sammen. Dets flydende øer drev dovent over have af glitrende blåt, forbundet af strømme, der glødede som reb af flydende stjernelys. Børn legede ved krystalklare damme, og ældre fiskede fra sølvfloder, der glimtede selv ved midnat. Vand var ikke blot en ressource i Aqualune - det var hele verdens hjertebanken. Men hjertebanken begyndte at svigte. Ingen bemærkede det i starten. Et par mærkelige bobler, der steg op fra de dybe søer. Et område med grumset vand nær kajen. Et springvand, der spruttede i stedet for at synge. De ældre trak på skuldrene af det, idet de troede, natu